Min have

I min barndom boede vi i lejlighed, så jeg er ikke vokset op med en have, men som tidligere nævnt havde naturen min interesse. Så langt tilbage som jeg kan huske har jeg plukket og købt blomster – kunne ikke leve uden. I 1968 fik vi vores første hus med have, og den med hurtigt min lidenskab. Efter 6 år var huset for lille til familien, og vi måtte flytte, og det var slemt at miste haven.

I 1974 flyttede vi i vores nuværende hus, og i de snart 40 år er der lagt mange timer i havens udformning og pasning. Man kan næsten sige, at haven er spændene og bonzai-agtig. Vi har jævnligt haft åben have, fordi vi gerne vil dele glæden over den med andre haveinteresserede, men da vi må konstatere, at der ikke er stor søgning, vælger vi at holde en pause. Dog kan grupper og selskaber sagtens gøre en aftale om besøg.

I løbet af sommerhalvåret er det rent fantastisk, hvad man kan opleve i sin have af blomster, former og farver og ikke mindst dufte. Opstamning og formning af stedsegrønne og løvfældende træer er en evig proces, men resultaterne nydes til fulde. Masser af småfugle giver liv i haven, så fuglefoder er en fast udgift. Kønne foderhuse hænger lige udenfor vinduerne og bliver flittigt benyttet.

Af og til skal der lidt nyanlæg til, ligesom der bliver ved at være ønskeplanter – og man finder altid en plads til dem.

 


Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have   Min have
     
Min have