Mine ikoner

I 1998 blev jeg opmærksom på ikonmageren Mogens Leander. Hans tanker og ideer gik rent ind hos mig, og jeg begyndte at beskæftige mig med emnet udfra det, jeg havde i min bagage.
Jeg har fra 1974-91 hvert år malet 3 bibelmotiver til brug for trykning af julekort til Kræftens Bekæmpelse. Arbejdet med den motivverden samt det, jeg har oplevet ved at synge i Klosterkirkens Kor under Søren Hedegaard Sørensen i hen ved 30 år gjorde, at jeg havde noget at tage af. Udover musikken har jeg haft interesse i at beskæftige mig med kirkemusikkens tekster, som jo er hentet i Bibelen. Alt det kunne jeg bruge i fremstillingen af mine mangeartede ikoner, som altid har et kristent udtryk.

Teknikerne er maleri/decoupage og hvad som helst der kan bruges som symbolik.
Jeg har f.eks. lavet en serie på 7 billeder over sådanne tekster med komponisternes navne og årstal i selskab med de store billedkunstneres værker over de samme tekster.
Et godt emne er også de fire evangelister Johannes, Lukas, Markus og Mathæus og deres kendte skriftsteder, og for at have lidt at forholde sig til vedr. emnet ”Ikoner” har jeg skrevet følgende tekst:


Lidt om ikoner

Ordet ”Ikon” er af græsk oprindelse og betyder simpelthen ”Billede”, og hermed forstås et maleri på en større eller mindre trætavle med et kristent motiv.

Traditionen med ikoner er opstået i årene mellem 200 og 300 og bredte sig med kristendommens fremtrængen hele vejen rundt om den østlige del af Middelhavet. Ikonskolerne var mange. I takt med at klostre og kirker blev bygget, udvidedes behovet for ikoner, som netop udsmykkede disse rum og var af stor betydning for den ortodokse kristne kirke = den græsk-katolske kirke.

Omkring år 1000 havde kristendommen bredt sig til Rusland og med den ikonmaleriet, så der også her blev grundlagt ikonskoler. Konceptet var stadig trætavler bemalet med temperafarver.

De mest benyttede motiver var Gudsmoder (Jomfru Maria) og Kristus i mange forskellige udgaver, men alle med stor symbolværdi. Men også helgener og martyrer samt mange hændelser fra Bibelen blev malet, og vi må huske på, at kun de færreste kunne læse, så billederne havde stor betydning for forståelsen og i undervisningen. Det samme gjaldt i øvrigt vore egne kalkmalerier.

Udover at udsmykke kirker og klostre havde ikonen stor betydning for alle kristne hjem. Hvert medlem af familien havde sin ikon, som fulgte én livet igennem, fra den som regel blev givet i dåbsgave.

I de senere år har også den vestlige verden fattet interesse for ikoner, ikke mindst på grund af deres skønhed, men mentalt set har de måske også en vis betydning.


Se eksemplerne på billederne herunder.

 

Papirkuber som ikoner  

 

Papirkuber som ikoner    
Papirkube med keramikkrucifiks   Johannes Døber - decoupage/maleri
Papirkube med keramikkrucifiks   Johannes Døber - decoupage/maleri
"Perspektiver"   "Et spand af 1000 år" - maleri/keramik
"Perspektiver"   "Et spand af 1000 år" - maleri/keramik
Tekster fra Davids salmer - decoupage/maleri   Tekster fra Davids salmer - decoupage/maleri
Tekster fra Davids salmer - decoupage/maleri   Tekster fra Davids salmer - decoupage/maleri
Apostlen Peter - decoupage/maleri   Patineret kobber fra gammelt kirketag
Apostlen Peter - decoupage/maleri   Patineret kobber fra gammelt kirketag
"Simeons Lovsang" - decoupage/maleri   "Indtoget i Jerusalem" - decoupage/maleri
"Simeons Lovsang" - decoupage/maleri   "Indtoget i Jerusalem" - decoupage/maleri
Leg med kors - maleri med udskæring   Leg med kors - maleri med udskæring
Leg med kors - maleri med udskæring   Leg med kors - maleri med udskæring
Leg med kors - maleri med udskæring   "Dåbsbillede" - maleri
Leg med kors - maleri med udskæring   "Dåbsbillede" - maleri
"Skabelsen" - decoupage/maleri/papir   "De døbte om korset" - kobber/maleri/papir
"Skabelsen" - decoupage/maleri/papir   "De døbte om korset" - kobber/maleri/papir
Min mormors gamle bibel decoupage/maleri/kobber   Johannes Døber - decoupage
Min mormors gamle bibel decoupage/maleri/kobber   Johannes Døber - decoupage
Apostlen Peter - decoupage   Maria med barnet - decoupage
Apostlen Peter - decoupage   Maria med barnet - decoupage
Krucifiks - keramik på træ   Krucifiks - keramik på træ
Krucifiks - keramik på træ   Krucifiks - keramik på træ
Indtoget i Jerusalem - trefløjet ikon   Pinse underet - trefløjet ikon
Indtoget i Jerusalem - trefløjet ikon   Pinse underet - trefløjet ikon
Leonardo da Vincis "Nadveren" i forklædning
Leonardo da Vincis "Nadveren" i forklædning